En brugercentreret designproces

En brugercentreret designproces

Projekt “Fremtidens rekreative netværk” er brugercentreret. Det betyder, at vi ikke alene udvikler det nye knudepunktsnetværk til de mennesker, som skal ud at opleve naturen; vi samarbejder også med dem.

1. Spørg og få svar

Vi startede sidste år med at sende udførlige spørgeskemaer ud til interesserede borgere: Hvordan oplever I de rekreative muligheder for cykling i dag, og hvad har I af ønsker? Målgruppen for det nye netværk er nemlig i høj grad borgere, som ikke er vant til at tage på udflugter. Vi bruger resultaterne til benchmarking, og et af de svar, der er bred enighed om, er, at der skal investeres i bedre infrastruktur.
Nu udvider vi cykelnetværket i de fire pilotområder med vandrestier og er gået i gang med en ny spørgerunde.

2. Kortlæg infrastrukturen

Næste step er at kortlægge de relevante strækninger – trafik, vejtyper, interessepunkter, seværdigheder osv. – og fastlægge deres rekreative værdi. Vi har cyklet på alle strækninger i pilotområderne og klassificeret dem på en skala fra 1-9, så vi kan aktivere de attraktive ruter. Nu skal vi så ud at gå med frivillige fra Dansk Vandrelaug og nogle af vores samarbejdspartnere fra kommuner og destinationer. Vi registrerer alt, så der tegner sig nogle mønstre, når vi har cyklet eller gået et tilstrækkelig antal kilometer. Det betyder, at vi kan begynde automatisere en del af processen, men 100 % automatisk bliver det aldrig.

3. Et netværk af høj kvalitet

På baggrund af de rekreative værdier og input fra lokale borgere etablerer vi et attraktivt netværk, som fx ekskluderer de mest trafikerede veje og inkluderer de mest naturskønne oplevelser. Måske skal vejen også føre forbi en café, hvor man kan få en kop kaffe. Kvaliteten af netværket skal være høj, uanset hvor i landet man befinder sig.

4. Et design, der fungerer

Vores brugerundersøgelser bekræfter, at fysiske skilte er afgørende for, om man får en god cykel- eller vandretur. Vi arbejder med 10 designparametre, bl.a. farver, størrelser, grafik, placering på stander og i terræn, og målet er, at man også skal kunne afkode skiltene, selv om man fx ser dårligt eller er farve- eller ordblind. Igen: Vi inddrager relevante brugergrupper i processen.

5. Spørg igen. Og igen.

Efter en passende testperiode evaluerer vi designet. Vi har fire forskellige skiltedesign i pilotområderne, og her i foråret 2022 gennemfører vi den første pilottest. Vi spørger detaljeret ind til, hvad brugerne mener, så vi kan optimere skiltningen ud fra deres feedback.
Vi skal også løbende evaluere og opdatere selve netværket. Veje bliver omlagt, og der bliver opstillet borde og bænke på steder med udsigt. Processen med at teste stopper aldrig.

6. En national standard

Når designet ligger fast, udarbejder vi en overskuelig manual, som alle kommuner skal følge. Et nationalt netværk fungerer jo kun, hvis skiltningen er ens over hele landet.