Fremtidens rekreative netværk

For vandreplanlæggere

Danmarks nye, nationale rekreative cykelnet er på vej. Flere kommuner har allerede sat skilte op, så borgere og turister nemt og sikkert kan cykle fra knudepunkt til knudepunkt, andre skal først i gang nu. Vi er specialister i at udvikle og optimere ruterne, så jeres net bliver af så høj kvalitet, at I kan aktivere og tiltrække flere cyklister.

Ideen bag det nye vandrenet

Forestil dig et sammenhængende netværk af naturskønne cykel- og vandreruter. Netværket er bundet sammen af knudepunkter, hvor du kan vælge, i hvilken retning du vil fortsætte. Du planlægger din tur, kort eller lang, og navigerer via knudepunkterne, der fungerer som afmærkning på ruterne. Brugervenlige kort og en lige så brugervenlig digital ruteplanlægger gør det nemt at tilrettelægge turen og skifte mening undervejs, hvis du fx får lyst til at forlænge den gode oplevelse.

Vandrere har altid haft relativt gode vilkår på Bornholm, men det nye vandrenet er af højere kvalitet og giver langt flere valgmuligheder. 

Fire faser

Dansk Cykelturisme har stået i spidsen for at udvikle og afprøve et knudepunktsnet i fem områder af landet, og vi har designet de skilte, der skal bruges til det nye, nationale cykelnet. Vi kan hjælpe jer sikkert gennem processen, når I skal etablere nettet i jeres kommune. 

Kortlægning

Vi analyserer jeres rekreative infrastruktur: eksisterende cykelstier, parker, naturskønne ruter og alt andet af relevans. Den grundige kortlægning sikrer, at vi får et klart overblik over kommunens udfordringer og potentiale. 

Tjekliste

På basis af kortlægningen udarbejder vi en detaljeret tjekliste med alle de kriterier, der har indflydelse på knudepunktsnettet: sikkerhed, tilgængelighed, oplevelse, service osv. Vi skaber overblik over, hvilke forbedringer der skal gennemføres, før cykelnettet bliver sammenhængende og brugervenligt. 

Etablering

I tæt samarbejde med jer sørger vi for forbedring af infrastruktur, integration med eksisterende ruter og installation af skilte. Resultatet er et attraktivt cykelnet af høj kvalitet, som kan aktivere borgerne og tiltrække turister fra ind- og udland. 

Drift

Effektiv drift af cykelknudepunktsnetværk inkluderer regelmæssig vedligeholdelse, sikkerhedskontrol, opdatering af skilte, og håndtering af brugerfeedback. Vores team sikrer, at jeres cykelruter forbliver sikre, tilgængelige og i topstand året rundt.

Har I selv ressourcerne til at gennemføre processen? Så kan vi levere de værktøjer, I har brug for – fx et datasæt med alle relevante lag, fra vandposter til togstationer.