Fremtidens rekreative netværk
Infrastrukturens rekreative værdi

Infrastrukturens rekreative værdi

Målet for projekt “Fremtidens rekreative netværk” er at aktivere mennesker, som aldrig eller kun sjældent tager på tur. De skal ud at cykle eller vandre i et netværk, som er spredt ud over lokale veje og stier. Men brugerne får kun en god oplevelse, hvis infrastrukturen er perfekt. Faktisk er infrastrukturen afgørende for, om projektet lykkes eller ej. Skiltning er vigtigt, men et manglende skilt er som regel bare irriterende. Derimod kan det spolere turen helt, hvis man ender i et mudret mountainbike-spor med sin turcykel, eller hvis vandrestien ligger så tæt på en vej med tung trafik, at man ikke kan høre solsorten.

Feltarbejde

Vi har været ude at kortlægge infrastrukturen i udvalgte afgrænsede områder og vurderet hver enkelt delstrækning fra vejkryds til vejkryds på en lang række parametre: belægning, trafik, støjniveau, toiletter, picnic-pladser, seværdigheder osv. Hver enkelt strækning er tildelt en rekreativ værdi på en skala fra 1-9, og vi har selvfølgelig in mente, at en vurdering aldrig kan være helt objektiv, og at noget har værdi for én bruger, men er ligegyldigt for en anden. Nogle vandrer i fredelig natur, andre racercykler fra herregård til herregård. Infrastruktur er i sig selv heller ingen entydig størrelse: Oplevelsen er af naturlige årsager anderledes, når man bevæger sig rundt i lille, flade Danmark end i Sverige eller Belgien.

Potentialet

Ud fra scorerne kan vi beslutte, hvilke veje der skal indgå i netværket, når der er flere muligheder. En score på 9 kræver, at alt er på plads. Er scoren lavere, behøver det ikke at handle om fysiske begrænsninger: Måske føles det utrygt at være blød trafikant på strækningen, eller måske er den ganske enkelt kedelig. Hvis en strækning får den laveste værdi, må cyklister og vandrere slet ikke befinde sig på den.

Men det nye rekreative netværk skal jo ikke være en statisk størrelse, så vi arbejder også med den potentielle rekreative værdi af en strækning. Det gør det nemlig muligt at komme med forslag til forbedringer. Man kan fx tilføje interesse- og/eller servicepunkter: en seværdighed som Skovtårnet ved Gisselfeld eller et bord-bænkesæt ved en smuk udsigt. Man kan øge trygheden med en hastighedsbegrænsning eller vejbump, der tvinger bilisterne til at sænke farten, og hvis der mangler en forbindelse mellem to punkter i netværket, kan man etablere en ny cykel- eller trampesti.

Driften

Vi har nævnt det i tidligere artikler, men det tåler gentagelse: Projektet kræver en udstrakt grad af samarbejde mellem alle involverede parter – offentlige myndigheder, lodsejere og kommercielle aktører. Når først infrastrukturen er kortlagt fra cykelsadler, vandrestier og skriveborde, og netværket er etableret, skal det vedligeholdes og udvikles. Ellers falder den rekreative værdi med tiden, og vi får ikke udnyttet potentialet fuldt ud.