Site-visit Præstø

Site-visit Præstø

Ja, tak! Her vil vi meget gerne cykle igen!

Foto: Marco Berends

Tirsdag, d. 7. juni, havde vi fornøjelsen af at være på cykeltur med kommunale medarbejdere fra Vordingborg og Faxe: De skulle prøve det afmærkede pilotnetværk ved Præstø Fjord, som er første skridt på vejen mod et nyt, landsdækkende netværk. Deltagerne repræsenterede både drift, miljø, natur og trafik, så der var mange konstruktive vinkler på vores diskussioner om vejvisning, kortdesign og selve netværket.

Nå, men efter turen bad vi alle om at udfylde vores spørgeskema om cykeloplevelsen, og vi fik positiv feedback: En enkelt svarede ”måske”, men resten var helt sikre på, at de gerne vil tilbage og cykle der igen.

Hvis du også vil ud at cykle i et af pilotområderne (Sydbornholm, Præstø, Vejle, Sønder Omme), kan du downloade et kort.

Og giv os endelig feedback, så vi kan optimere netværket, inden vi ruller det ud i flere områder.